Sognebåndsløsning
Som medlem af folkekirken tilhører man som udgangspunkt det sogn, hvori man bor. Dog kan man løse sognebånd til en sognepræst i et andet sogn. Dette sker ved at rette henvendelse til kirkekontoret eller den præst, man ønsker at løse sognebånd til.
Ved sognebåndsløsning skal man også tage stilling til, hvilket sogn man ønsker at stemme i ved menighedsrådsvalg, – enten i sit bopælssogn eller hos den præst, man har løst sognebånd til.
Nærmere information kan fås på kirkekontoret og hos præsterne.