Koncerter

Koncerter, musikandagter og festivaler

Koncerter og musikandagter

I Vor Frue Kirke arrangeres et bredt udsnit af spændende koncerter fordelt over hele året.

Omkring højtiderne, bl.a. til jul, holdes særlige koncerter og musikandagter.

Desuden indbydes til fyraftenskoncert sidste torsdag i hver måned kl. 16.15. Ved disse koncerter/musikandagter medvirker ofte lokale sangere og musikere.

Festivaler og klokkespil

Foruden de enkeltstående koncerter arrangeres af og til en festival, der indeholder en samling af koncerter med fælles træk. Det kan f.eks være en korfestival med lokale, nationale og internationale kor eller en række vidt forskellige koncerter under et samlet tema.

Endelig afholdes i juli/august International Klokkespilsfestival med klokkespilssolister fra hele verden.

Hver dag kl. 8, 12, 16 og 22 spilles på klokkespillet en melodi fra tårnet. Disse melodier er indkodet og styres via klokkecomputeren.

 Find Begivenheder

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg