Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Virtuel fyraftenskoncert. René Højlund Rasmussen, Ida Franck og Ida Hovalt

28. maj 2020 kl. 16:15 - 17:00

Selvom kirkerne fra 18. maj genåbnede, er det endnu ikke muligt at invitere alle indenfor til koncerter i vores smukke kirkerum rundt omkring.

I Vor Frue kirke, Svendborg har der de sidste mange år været tradition for fyraftenskoncerter den sidste torsdag i hver måned kl. 16.15. I både marts og april måned har kirken måtte aflyse disse sammen med alle de andre koncerter, der ellers var planlagt, men torsdag d. 28. maj indbyder Vor Frue kirke igen til fyraftenskoncert. Dog ikke som sædvanlig i selve rummet – men som en virtuel fyraftenskoncert idet man på kirkens hjemmeside www.vorfruekirke.dk hjemme i stuen kan klikke sig ind og overvære fyraftenskoncerten fra kirken.

De medvirkende ved koncerten er René Højlund Rasmussen, klarinet, der til daglig spiller i symfoniorkestret i Odense samt Ida Franck, cello, og organist Ida Hovalt på flygel, der begge blandt meget andet underviser på Svendborg Musikskole.

Trioen vil spille Mozarts Keglebanetrio og Beethovens Gassenhauer-trio. De spiller alle satser af begge værker, så som en normal fyraftenskoncert varer den virtuelle version også ca. 45 minutter. Vor Frue kirke glæder sig til igen at invitere til livekoncerter – både normale fyraftenskoncerter og de mange andre koncerter der udbydes til – indtil da må man benytte sig af tilbuddet om den virtuelle koncert.

Deltag i koncerten

Detaljer

Dato:
28. maj 2020
Tidspunkt:
16:15 - 17:00
Begivenhed Kategori:

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg