Musikgudstjeneste. Lisbet Rønnow Torp

Inspirationen til musikgudstjenesterne er de forkortede gudstjenester med ekstra vægt på musik, der blev afholdt i perioden med corona-restriktioner. Musikgudstjenesterne, som er af en god halv times varighed, bliver holdt på skift af kirkens præster. Udover tekstlæsninger og ord til eftertanke vil der være særlig plads til musik- og sangindslag.

SU-middag

SU-middag er et hyggeligt og uforpligtende fællesskab for unge under uddannelse, hvor man hjælper hinanden med at lave mad, spiser, hygger og rydder op bagefter. Ellen Fruelund og Mette Bernth-Andersen er tovholdere på arrangementerne, der foregår i HUSET og koster 30 kr. Tilmelding til Ellen Fruelund på tlf. 2622 7881.

Taizé

Har du lyst til at synge Taizé-sange? Der er kommet mange fine sange fra et klosterfællesskab i den lille franske landsby Taizé. Taizé har bidraget til tidens spiritualitet med de enkle, meditative sange med tekster fra Bibelen eller enkle bønner til Gud. En Taizé-sang er en kort tekst, der synges på en enkel melodi. De korte […]

Kristen meditation

Kristen meditation i kirken med mulighed for at søge ro i hverdagen. Alle er velkommen uanset baggrund.

Café. Kaj Skjølstrup: Kirkens Korshær

Kirkens Korshær er velkendt som en hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark. I mere end 100 år har organisationen hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme og fattige. Korshærsleder Kaj Skjølstrup kommer og fortæller om det, der optager ham allermest i hans virke som korshærsleder […]

Kristen meditation

Kristen meditation i kirken med mulighed for at søge ro i hverdagen. Alle er velkommen uanset baggrund.

Foredrag. C.S. Lewis – Fælles kristendom (Thurø Kirkes konfirmandstue)

I maj 2022 udgav Thomas Østergaard Aallmann en biografi om C. S. Lewis. Med den som udgangspunkt holder han denne aften foredrag i Thurø Kirkes konfirmandstue om Lewis’ syn på det centrale i kristentroen. Entré: 50 kr. Bag arrangementet står Økumenisk Komité Svendborg, som også Vor Frue Kirke er en del af.

Fyraftenskoncert. Eva Østergaard og Povl Chr. Balslev

I januar måned skulle fløjtenisten Eva Østergaard sammen med organist Povl Chr. Balslev på flygel have givet koncert i kirken med musik fra deres nye cd ”Lys i mørket”. Koncerten måtte aflyses pga. sygdom, men nu giver de med lidt forsinkelse ”release koncert”. Musikken har et klart præg af den nordiske tone.

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg