Café. Amalie Hersnack Kaad: Amalies top-10
Vor Frue Kirkes nye organist, Amalie Hersnack Kaad, står for denne café-eftermiddag. Hun vil sætte sig til flyglet og akkompagnere fællessangen, når hun præsenterer nogle af sine yndlingssange fra Højskolesangbogen. Desuden vil hun også fortælle lidt om sig selv undervejs. Kom og få sangstemmen rørt og stift nærmere bekendtskab med den nye organist.