Koncert. Hvalfugl

”Et stille eventyr i musik som blander skandinaviske toner med et hint af Jan Johansson, klassisk musik og jazz”. Sådan skrev en anmelder efter en koncert med trioen Hvalfugl. Instrumentbesætningen er klaver, kontrabas og guitar, og repertoiret består af originale kompositioner med afsæt i folkemusikken. Trioen har givet koncerter over hele landet og har desuden […]

Koncert. Odense Symfoniorkester

Sidste år opførte Odense symfoniorkester Bachs juleoratorium i Vor Frue kirke. Denne gang er det G. F. Händels kendte oratorium ”Messias”. Udover symfoniorkestret medvirker Filharmonisk kor og internationale solister. Billetter á 200/150 kr. kan købes via www.billet.dk.

Julekoncert. Vor Frues Kantori

Ved den traditionsrige julekoncert vil Vor Frues Kantori synge kendte juletoner samt satser fra ”året der gik” – dels fra korets opførelse af Duruflés Requiem i foråret, dels satser fra turnéen til Athen i oktober måned. Kom til en stemningsfuld eftermiddag med garanti for julestemning. Vor Frue Kirke Kor, Svendborg.

Helligtrekongersaften. Musikgudstjeneste. GMJ

Ved musikandagten helligtrekongersaften medvirker kvartetten ”Sancta Musica”, bestående af Maria Lantz, sopran, Kristine Eiler-Ernst, mezzosopran, Anne Vilain, cello, og Povl Chr. Balslev, orgel. Kvartetten spiller denne aften musik, der knytter sig til historien om De vise mænd fra Østerland. Desuden medvirker sognepræst Gitte Meyer Jørgensen.

Fyraftenskoncert. Daniel Rabek Jones og Oskar Hjort

Vi får denne eftermiddag besøg af en helt eminent marimba/vibrafon duo bestående af Daniel Rahbek Jones og Oskar Hjorth. Programmet indeholder klavermusik, som duoen har omarrangeret for marimba og vibrafon, men også nogle originale værker for slagtøj. Vi skal bl.a. høre musik af Chopin, Chick Corea, Koppel og Mendelssohn udført af de to virtuose musikere.

Koncert. Ida Franck Holm, René Højlund Rasmussen og Ida Hovalt

Koncerten er en fejring af, at det i 2020 er 250 år siden, Ludwig van Beethoven blev født. Den efterhånden meget sammenspillede trio bestående af Ida Franck Holm, cello, René Højlund Rasmussen, klarinet, og Ida Hovalt, klaver, vil ved koncerten spille flere af komponistens trio-værker.

Koncert. Blå Tone

Ved den sidste af de tre kyndelmisse-koncerter får vi besøg af trioen Blå Tone, der består af pianist og komponist Peter Skumme, sangerinde Anita Lykkegård og saxofonist Nana Pi Aabo Larsen. Trioen vil gennem musikken bevæge sig ud i et univers bestående af smukke, melodiske og lyriske stykker til mere rå og kantede, og hvor […]

Fyraftenskoncert. Eva Østergaard og Povl Chr. Balslev

I januar måned færdiggør fløjtenist Eva Østergaard og organist Povl Chr. Balslev en cd med musik for fløjte og klaver. Det er musik fra denne indspilning, som de to musikere vil spille ved februar måneds fyraftenskoncert. Hovedvægten er lagt på den nordiske tone.

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg