Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Høstgudstjeneste. 14. søndag efter trinitatis. GMJ. Efterfølgende frokost og menighedsmøde

1. september kl. 10:00 - 14:00

Vi begynder med højmesse og høstgudstjeneste i kirken kl. 10.00 ved sognepræst Gitte Meyer Jørgensen. Kirken vil være festligt pyntet, og vi skal synge de vidunderlige efterårs- og høstsalmer.

Efter gudstjenesten serveres frokost i HUSET. Tilmelding til frokost er senest mandag d. 26. august til kirkekontoret. Pris for frokosten: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

Folkemusiker Anders Ringgaard Andersen medbringer sin harmonika og spiller efter gudstjenesten festlig høstmusik, ligesom han sammen med organisten spiller for på et par fællessange.

Umiddelbart efter traktementet og musikken begynder mødet, som forventes at slutte ca. kl. 14.00.

På menighedsmødet vil menighedsrådet orientere om sit arbejde og fortælle om de aktiviteter, der foregår i øjeblikket. Desuden får du mulighed for at give din mening til kende – og evt. komme med forslag til nye aktiviteter.

Vi glæder os til at møde dig til en drøftelse af Vor Frue Kirkes aktiviteter nu og i fremtiden.

 

Dagsorden for menighedsmøde:

  • Velkomst ved menighedsrådets formand
  • Orientering om kirkens aktiviteter
  • Kirkens regnskab og budget
  • Respons og idéudvikling
  • Eventuelt

Venlig hilsen
Vor Frue Kirkes menighedsråd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Detaljer

Dato:
1. september
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Begivenhed Kategori:

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg