Højmesse og efterfølgende frokost Temadagen begynder i Vor Frue Kirke med højmesse kl. 10.00 ved sognepræst Gitte Meyer Jørgensen. Efter højmessen er der en let frokost i HUSET. Tilmelding til frokosten senest onsdag d. 18. oktober til kirkekontoret. Der er deltagerbetaling for frokosten. Foredrag ved Jens Christian Grøndahl Forfatter Jens Christian Grøndahl vil fortælle med udgangspunkt i sin bog Min svage tro. Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Jens Christian Grøndahl har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet.Højmesse. 21. søndag efter trinitatis. GMJ. Temadag v. Jens Christian Grøndahl
29. oktober 2023 kl. 10:00 - 14:00
Tema: Den svage tro