Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Højmesse. 19. søndag efter trinitatis. Temadag. Søndagsbørneklub. GMJ/Hanne Uhre Hansen

27. oktober 2019 kl. 09:00 - 13:00

Højmesse med tekstlæsninger, bønner, sang og musik, prædiken, dåb og nadver.

Temadagen begynder med højmesse i Vor Frue kirke kl. 10.00, hvor religionspædagogisk konsulent Hanne Uhre Hansen prædiker. Efterfølgende er der en let frokost og spændende foredrag i menighedshuset.

Hanne Uhre Hansen har en årrække været sognepræst i Ørbæk men er nu ansat i Fyens Stift som religionspædagogisk konsulent og teologisk medarbejder. En mindre del af stillingen er reserveret til traditionelt præstearbejde i stiftet. Som stiftets nye religionspædagogiske konsulent, er det hendes opgave at understøtte og styrke den kirkelige undervisning i stiftet, dels i form af tiltag på stiftsplan og dels ved at tilbyde kollegial sparring for præster i forhold til undervisningspraksis, materialer, udfordringer og meget andet.

Helt tilbage fra oldkirken har undervisning – kateketik – været en af kirkens primære opgaver. Nye medlemmer af de kristne menigheder skulle oplæres i den kristne tro enten før eller efter dåben, så de kunne tage vare på troens gave, styrke menighedsfællesskabet og ikke mindst være i stand til at kunne give det videre, de selv havde modtaget. Herhjemme var kirkens undervisning længe synonym med den obligatoriske konfirmationsforberedelse for konfirmander, men gennem de seneste årtier har begrebet og dermed også tilbuddene udvidet sig fra punktuel påfyldning til livslang læring. I dag tænkes den kirkelige undervisning ind i de forskellige livsaldre og finder sted i mange forskellige sammenhænge: fra babysalmesang og børneklub til minikonfirmander, konfirmander, voksenundervisning og kirkehøjskole.

Alt dette og meget mere vil Hanne Uhre Hansen fortælle om i sit foredrag på temadagen.

Tilmelding til frokosten senest mandag d. 21. oktober kl. 14.00 til kirkekontoret på tlf. 6221 1161. Pris for frokost 20 kr. 

Vor Frues søndagsbørneklub er et tilbud til forældre, der gerne vil have deres børn med til gudstjeneste. En gang om måneden vil kirke- og kulturmedarbejder Eik Skibdal under gudstjenesten tage børnene med til en rolig stund, som tager udgangspunkt i en fortælling fra Sigurds børnebibel. Rent praktisk bliver børnene fulgt ud i dåbsværelset før prædikenen og fulgt tilbage efter altergangen. I efteråret er der søndagsbørneklub følgende søndage: 25/8, 29/9, 27/10.

Detaljer

Dato:
27. oktober 2019
Tidspunkt:
09:00 - 13:00
Begivenhed Kategori:

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg